Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvem er vi

Velkommen til Gården
Børnehaven Gården er en nedlagt landejendom beliggende i udkanten af Høng by. Vi er en del af Område Syd under Kalundborg Kommune.

Vores børnehave er normeret til 60 børn.
Ombygningen af Gården begyndte i 1996 og i 1997 stod den færdig, som børnehave. Ved ombygningen lykkedes det at bibeholde husets gamle præg, med de småsprossede vinduer og den gamle parklignende have. 

Som personale er vi én afdelingsleder, fem pædagoger, tre medhjælpere, samt en lønnet studerende. I perioder har vi løntilskudsmedarbejdere eller seniorjobbere.

Vi synes selv vi har en børnehave fyldt med charme og liv.
Indendørs har vi to stuer i stueetagen og en stue på første sal.

Gårdens hus

Børnene er aldersopdelt på tre stuer:

  • Stadsstuen: for børn i alderen 3-4 år
  • Folkestuen: for børn i alderen 4-5 år
  • Kvisten: for de kommende skolebørn i alderen 5-6 år. (stuen på første sal)

Udenfor har vi en 10.000 m2 stor have at boltre os på. Haven er anlagt, som en stor naturlegeplads, med bålhytte, sandkasse, små legehus, rutsjebane, balancebom, båd, motorikklatrebane med mere. Vi bruger mange timer udenfor og de planlagte aktiviteter har, kan lige så vel være udendørs som indendørs.