Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Særlige dage og traditioner

Fødselsdag.
Når barnet har fødselsdag, vil vi gerne holde den i børnehaven. Barnet kan evt. have en kage, flødeboller, is eller frugt med, som det kan dele ud til de andre børn på stuen.
Vi lægger fødselsdagsdug på, dækker fint bord og synger fødselsdagssang.

Sommerfest.
I maj/juni måned holder vi sommerfest, hvor I som forældre er inviteret. Vi tager alle mad med til en fælles buffet og sidder på tæpper i haven.
Skolebørnene laver en lille koncert, som de har øvet med vores musikpædagog Nina.

Juletraditioner.
I julemåneden hygger vi med bagning, juleklip, spiser risengrød, synger julesange og holder julefrokost sammen med børnene.
Derudover laver vi også et arrangement, hvor I som forældre er med til dans om juletræet, spise æbleskiver, lave juledekorationer og juleklip.